Tilbage til hovedsiden

 

 

     

Kopiering af tekst, grafik og billeder fra denne side er IKKE tilladt.

 

Generel pasning

 

Ørkenrotter er meget sociale dyr og trives bedst flere sammen. Man kan have både en flok hunner og en flok hanner sammen, men hvis man vil have opdræt er der størst succes, hvis hannen og hunnen går alene sammen. I naturen er de monogame og holder sammen for livet, men i fangenskab kan man godt ha held til at holde grupper sammen med flere dyr af begge køn. Jeg har bl.a. en gruppe som startede med 2 hanner og 1 hun, og så har jeg ladet yderligere et par hunner vokse op i gruppen. Det kører ret fint dyrene indbyrdes, men ungedødeligheden er ret stor, mens de er helt små. Jeg har en teori om, at det går bedst hvis begge hunner får unger på samme tid. Men som sagt går det bedst med avlen, når der kun er ét par i buret.

 

En lille gruppe på 2 hanner og 1 hun

 

Selvom ørkenrotter er sociale dyr, så er de også meget territoriale. Det vil sige, at man ikke bare sådan lige kan sætte to dyr sammen, som ikke kender hinanden. Som regel går det uden problemer med ungdyr under 8-10 uger, men voksne dyr kan godt være meget svære at sammenføre. Hvis den ene part i et par dør, kan det være svært at sætte en ny partner sammen med den gamle, og den vil ofte sygne hen og dø hurtigt efter makkeren.

 

Et bur til et par ørkenrotter bør efter min mening være min. 60x30x40, men meget gerne større. Et hamsterbur eller fuglebur kan bruges, men et 60-100 l. akvarie er den perfekte bolig, da de rigtig kan komme til at grave i bundlaget uden det sviner ud over kanten af buret.

 

 

Disse dyr går i et terrarie

 

Som bundlag bruger jeg spåner og hø, og så får de paprør som de gnaver i stykker. Mange fylder akvariet halvt op med bundlag så ørkenrotterne kan lave tuneller, men jeg har kun ca. 4-5 cm- bundlag, da jeg ellers synes det bliver for svært at komme til at se dyrene og tjekke om de har det godt o.s.v.

 

Ørkenrotter elsker at bygge en stor rede af hø mm.

 

Mine ørkenrotter bliver fodret med en gnaverblanding fra Mariman, og derudover får de dagligt hundekiks og kattetørfoder pga. proteinindholdet. En gang imellem får de små stykker frugt eller grønt.

 

Stort akvarie, hvor der går 7 ørkenrottehanner

 

 

 

Tilbage til hovedsiden