Tilbage til fuglesiden

Tilbage til hovedsiden

 

          

Kopiering af tekst, grafik og billeder fra denne side er IKKE tilladt.

 

Generel pasning

Zebrafinken hedder på latin Taeniopygia guttata castanotis og hører til familien Estrildae - pragtfinker, som hører under ordenen Passeriformes - spurvefugle. Tidligere regnede man med at zebrafinken hørte til under slægten Poephila, men nu regnes den under sit eget navn: Taeniopygia.

Nominatformen af zebrafinken hedder Timor zebrafinken (Taeniopygia guttata guttata) og lever på De Små Sundaøer: Flores, Sumba, Alor og Timor. Den form af zebrafinken, der er mest kendt herhjemme, er underarten Taeniopygia guttata castanotis, som er en af de mest almindelige fugle i Australien og er udbredt over næsten hele det australske kontinent.

I naturen lever zebrafinkerne i flokke på 10-100 individer. De findes især på åbent græsland med spredt bevoksning af træer og lave buske, som regel i nærheden af vand. Fuglene danner par for livet og yngler i kolonier.

Zebrafinkehanner - to sortkindede grå og en brun.                            En flok zebrafinkehunner i volieren uden for yngletiden.

 

Mindstemålet for et bur til et par zebrafinker er 60x30x40 cm. (længde x bredde x højde). Men selvfølgelig "jo større jo bedre". Til avl kan man med stor fordel bruge kassebure. Dette bur giver stor tryghed til de ynglende fugle. Man kan dog bruge de fleste slags bure, og zebrafinken yngler selvfølgelig også gerne i store volierer. Noget man ALDRIG må bruge er runde bure, der er simpelhen ikke nok flyveplads, husk på, at fugle flyver henad ikke opad!  

Mit basisfoder den almindelige tropeblanding. I ynglesæsonnen bruger jeg desuden spiret tropeblanding, færdigkøbt æggefoder samt forskellig grønt. Det kan fx være mælkebøtte og forskellige græsarter.

Især hvis man holder sine fugle inderdørs, er det vigtigt, at man tilfører dem vitaminer. E-vitamin er især vigtigt, når man taler om opdræt, da mangel på dette vitamin nedsætter parringsdriften og frugtbarheden, og bevirker, at fostret dør i ægget. Behovet for E-vitamin kan dækkes ved at give spiret frø.

Mineraler spiller også en stor rolle for fuglenes velbefindende. I yngletiden er kalk meget vigtigt, da mangel vil medføre at æggeskallerne bliver for tynde, hvilket betyder, at ægget vil tørre ind. Kalk kan gives ved at give fuglene adgang til fine strandskaller eller tørrede og knuste skaller af hønseæg.

Hanner: hvidbrystet brun, pastel grå og pastel lysrygget grå.

 

 

 

Tilbage til fuglesiden

Tilbage til hovedsiden